Industri- og hobbymagneter
Ferritmagneter bruges til både industri og hobby. Fordelen ved ferritmagneter er først og fremmest, at de ikke ruster, og at man derfor kan bruge ferrit udendørs eller i væsker. Derudover er ferritmagneter meget billige magneter. Men de er også meget tunge i forhold til f.eks. supermagneter af neodymium, der er en del dyrere, men som også kan bære deres egen vægt utroligt mange gange. Man skal derfor bruge en forholdsmæssig stor og tung magnet, når man vælger at bruge ferritmagneter til sit projekt.
Magneterne er lidt mere skrøbelige, da der ikke er coating på magneterne, så der kan nemt ryge små fliger af dem under transport, opbevaring og brug, men det har ikke den store betydning for magnetfeltet og styrken. En ferritmagnet er først ""i stykker"", hvis den knækker midt over.
Ferritmagneter i alle størrelser og former
Ferritmagneterne har ikke været med i webshoppen fra start af, fordi der først i 2018 for alvor er kommet bud efter denne type magneter. Så det afspejler sig også i udbuddet af ferritmagneter, hvis man sammenligner med udbuddet af andre magnettyper. Men vi lytter altid efter, hvis du har brug for en anden størrelse end dem, du finder her i shoppen, og vi kan rykke hurtigt, hvis det er en standardstørrelse, så du ikke skal vente længe på levering, selv om du skal bruge en størrelse eller form, der ikke er på lager allerede.
Vi er klar i kundeservice, hvis du har spørgsmål
Kontakt os endelig, hvis vi skal være behjælpelige med flere informationer om magneterne. Vi har en meget bred viden om ferritmagneter og vil meget gerne vejlede dig, så du vælger den rette magnet fra start. Du kan fange os på telefonen, chatten og på e-mail alle dage i åbningstiden.
"