Magnet til hundefører jakken
Der findes desværre ikke kun 1 svar til, hvilken magnet du skal bruge her. Det kommer nemlig an på tykkelsen af det tøj, som magneten skal placeres i.
Hvis du lægger magneten i en lomme, enten i bukserne eller en brystlomme, er der ikke meget afstand mellem denne magnet og magneten i bolden, og derfor kan du her nøjes med en 25x3 mm. powermagnet.
Hvis du syr magneten ind i midten af en jakke, har du brug for en lidt stærkere magnet. Og her er 25x5 mm. powermagnet et rigtig godt bud.
Men det er også muligt at lægge en magnet i inderlommen af din jakke eller vest. Den ekstra afstand, der kommer mellem magneterne, giver et større styrkebehov (medmindre det er meget tyndt tøj), og her vil det være nødvendigt at gå op i en 25x7 mm. powermagnet.
Vi har vist alle slags magneter ovenfor.
Vigtig info om pacemakere og magneter!
Magneter og pacemakere er farlige i kombination med hinanden, da en powermagnet vil kunne deaktivere pacemakeren. Du skal derfor undlade at bruge magneter, hvis du har en pacemaker indopereret. Naturligvis vil du kunne bruge en magnet i bukselommen, hvis du har en pacemaker i brysthøjde. Men du skal alligevel være varsom med at indtænke magnetløsninger i din hundetræning, da der er for stor risiko - f.eks. hvis din hund snupper bolden med en magnet i og bagefter hopper op ad dig. Så brug i stedet velcro eller noget andet, der ikke er magnetisk.